Hvem er jeg?

Hej! Mit navn er Karina Sørig.

Jeg elsker at være omgivet af børn, derfor kan jeg sige, at jeg har VERDENS BEDSTE JOB 🙂
Efter at have været ansat som kommunal dagplejer i 11 år, besluttede jeg, at der skulle ske noget nyt. Jeg fortsatte derfor pr. 1. marts 2018 i samme spor – men valgte fremadrettet privat regí. Det er en beslutning, som jeg aldrig har fortrudt.
Jeg er godkendt af Rebild Kommune til pasning af op til fem børn i mit hjem. Dog har jeg valgt oftest kun at have fire faste børn, da det giver mere tid, ro og overskud til det enkelte barn.

Jeg er gift og mor til tre skønne piger – de to ældste er flyttet hjemmefra og bor i henholdsvis Aalborg og Aarhus, mens den yngste blev student fra Støvring Gymnasium sommeren 2025 og har nu sabbatår.
Når min familie er hjemme, er de ofte en del af vores hverdag, hvilket mine dagplejebørn nyder. Det skaber en hyggelig og hjemlig atmosfære, hvor børnene føler sig trygge, set og elskede.
Min dagpleje er et kærligt hjem, hvor børnene bliver mødt med åbne arme og et varmt hjerte hver dag.

Jeg er kendt som en rolig, smilende og stabil person, der vil mine dagplejebørn og forældre det allerbedste. Hos mig får alle børn knus, kram og kærlighed ad libitum hver dag 🙂

Kig evt. forbi min gæstebog som kan vælges på “forsiden”, og se hvad tidligere forældre siger om min dagpleje.

KURSER:

Jeg har løbende dygtiggjort mig med relevante kurser. I min faglige værktøjskasse har jeg bl.a.:

* ” Børneperspektiver i det pædagogiske læringsmiljø”, august-oktober 2025.

* “Børns motorik, sansning og bevægelse”,  februar-marts 2025.

* Førstehjælp til børn 0-3 år, genopfrisket oktober 2024.

* “Børn, natur og udeliv” kursus september-oktober 2024.

* “Børns sociale adfærd” kursus maj-juni 2024.

* “Barnets første 1000 dage” kursus august-oktober 2023.

* Certificeret DGI idrætsdagplejer maj 2018.

* ICDP – relations- og ressourceorienteret pædagogik i dagplejen.

* Grundkursus for dagplejere.

* Desuden har jeg en del erfaring med børn med sproglige og motoriske udfordringer samt sensitive børn.

På de følgende sider kan du gå på opdagelse og finde flere oplysninger om min private pasningsordning 🙂

Privat dagpleje i Støvring. Glade BØRN leger BEDST. Starten er vigtig - dagplejen er rigtig. Det er næsten som hjemme - ikke at forglemme :-)